Kap. 3. - Flash Back

Uden for på gaden steg mennesker i alle aldre, farver og størrelse af og på bussen. Umiddelbart lignede myldretiden et levende kludetæppe – Alle, forsøgte de at udtrykke sig selv og deres individualitet igennem tøj og tasker, og signalerede derved, hvilken gruppe de ønskede at blive identificeret med. Inde i kaffebaren tænkte Toby for sig selv: ”Det er i grunden et paradoks, at f.eks. tattoos er blevet så hip en måde at udtrykke sin individualitet på, når nu stort set alle efterhånden har en…!?”. Han havde ikke selv fået lavet en tattoo, selvom tanken havde strejfet ham flere gange. Udsigten til, at en rose blev mere og mere langstilket med alderen, hvis den sad det forkerte sted, havde fået ham til at lade være.



Læs resten i fuld længde HER