Thursday, November 03, 2005

Kap. 7. - Bekendelser over kaffen

Hm.. Han virkede roligere, mere afdæmpet, mere – kunne man sige ydmyg? – end den Toby Kris kendte fra gymnasietiden. Måske skulle han alligevel? – Nej, der var ingen der kunne få ham til at sidde her på en ganske almindelig café og dele ud af alt det han havde i sig. En pige ved et af de andre borde sad også og så ud som om hun lyttede… Men alligevel, Toby så virkelig interesseret ud som om han faktisk var interesseret i at lytte.



”Jeg dumpede bare ind,” Kris forsøgte med en åben stil. ”Ville lige snuppe en kop kaffe i fred og ro, og så skal man til at belemres med fortiden.” De smilede begge to– måske var der alligevel kontakt? Døren gik op, larmen ude fra gaden blev pludselig nærværende, men det var bare endnu en af de allestedsnærværende veninder, der lige skulle ind og have en latte med sin veninde...

Læs resten HER

12 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Hejsa.
Dejligt at der igen blev skrevet, jeg glaeder mig til at laese mere, isaer hvad forholdet er til tale om synd og andre klassiske emner.
Steffen

11/04/2005 12:46 AM  
Blogger Studenterpræst said...

Hej steffen

tak for det..

kan du ikke lige uddybe lidt nærmere hvad du tænker på og efterlyser vedr. synd og andre klassiske emner - så skal vi gøre vores bedste ;o)

11/04/2005 9:37 AM  
Anonymous Anonymous said...

min tanke kom egentligt pga. slutningen: "og det virkede mest som om det handlede om at en masse mennesker pludselig ville bekende deres synder og komme marcherende grædende ind i byens kirker… Jeg blev virkelig i tvivl, hvis det er det kristendommen handler om, så er det uden mig…”

ok, lidt baggrund, jeg selv fra et typisk missionshus-miljoe. Saa jeg har ikke oplevet alle de der moeder hvor der blev sagt at vaekkelsen skulle starte i norden, men har dog hoert om dem... Men det jeg spoerger efter er: Hvordan er der blevet sagt f.eks. om synd, og hvad er de forskellige personers reaktion paa det...
Fortsaet bare den gode linje...

Steffen

11/06/2005 8:13 PM  
Blogger Lasse said...

Hej Steffen
Tak for kommentarerne - det er fedt at historien bliver læst og brugt. Vi tager helt sikkert fat i en række klassiske dogmatiske emner, som synd, helvede, Guds Rige og Kirkeforståelse (ekklesiologi) og andre ting i løbet af den kommende tid, men arbejder stadig med at etablere figurerne og den problematik vi gerne vil tage op. Grunden til voes opgør med den traditionelle frikirkelige vækkelsesforståelse er nok, at den har været en stor del af vores egen baggrund og bliver derfor vigtig at få belyst (Jf. vores "kyskhedsløfter"). Men bare rolig vi bevæger os videre og rammer forhåbentligt også bredere. Har du lyst kunne det være utrolig fedt, hvis du vile dele ud af din historie om din baggrund og det miljø, du er formt af!
Mange hilsner
Lasse

11/07/2005 10:35 PM  
Anonymous Anonymous said...

Jeg kommer lige forbi igen en af dagene, sidder med min laptop på en netcafe i Arequipa, Peru. Og jeg har ikke mere batteri...

Steffen

11/09/2005 12:41 AM  
Blogger Studenterpræst said...

hey Steffen

Peru, det lyder da for fedt...hvad laver du dog der?

Glæder mig til at høre mere om din historie

11/09/2005 8:38 AM  
Blogger Lasse said...

Er ret beæret - tænk at vores blog sådan bliver tjekket på den anden side af jorden - men ellers helt enig med Mr. Studpræst: Det lyder da for fedt!
Det bliver spændende at høre om - Nyd turen og hils en inka fra mig...

11/09/2005 11:26 PM  
Anonymous Anonymous said...

Så fik jeg tid, havde lige brug for at nå til fredag... Så her følger en lang smører om et lille afsnit i mit liv i kirken og med kristus...

I 2002 begyndte jeg på teologi på TKM-uddannelsen på DBI i København, en uddannelse som på mange måder har været med til at forme mig de sidste par år. Da jeg startede var jeg vel en person som havde kommet i IM i mange år, og som nok ikke var udfordret af tanker om at forny missionshus eller kirke, jo lidt, men ikke en fundamental forandring. Tanker jeg vel først rigtig mødte da jeg kom til København, og som jeg efter et stykke tid adopterede, det var vel i slutningen af hvad man kan kalde Willow Creek bølgen. Og sammen med en påvirkning fra hvad man vel kan kalde de ”post-moderne kirketænkere”. Det sidste år har jeg nok lagt afstand til mange af de tanker. Eller måske skal jeg sige, jeg har taget hvad jeg mener jeg kan bruge. Hos Willow Creek har vi vel efter hånden hentet det vi kan lære der, jeg mener ikke at vi skal lære så mange metoder derfra, i hvert fald ikke som det primære, men vi skulle lære at tænke selv, og bygge kirker der passer til det samfund vi lever i, i Danmark, eller mere specifikt i de byer vi nu bor i. Mht. de post-moderne tænkere, er jeg nok flyttet mig væk fra at mene at vi skal lave en post-moderne kirke. I stedet for at have fokus på at være post-moderne, og hvad de ”post-moderne kirketænkere” siger. skal kirken i stedet have fokus på det post-moderne menneske. Hvad er den store forskel så? Som jeg ser det, så er det at man er så optaget af at være postmoderne, at man risikere at opgive eksistentielle ting i kristendommen, så man ikke bare tilpasser forkyndelsen, men forandrer kristendommen, f.eks. med hensyn til synd og nåde. I stedet mener jeg at vi skal tage kirken med ind i den tid vi lever i, og forkynde det samme, men forkynde det til det post-moderne menneske. Hvor står jeg så nu? På mange måder stopper jeg med de tanker nu, og alligevel fortsætter jeg. Ikke fordi at jeg mener at jeg er færdig med at tænke, men fordi at jeg lige nu er udsendt som missionærpraktikant i Peru, og her står jeg i en anden kultur, og er derfor tvunget til at tænke ind i denne kultur. Men jeg er dansker, og kommer tilbage, derfor slipper jeg ikke tankerne helt. Det var så et lille input, og i skal være velkommen til at udfordre mine forståelser.

Steffen

11/12/2005 12:44 AM  
Blogger Thomas said...

Kommer de nogensinde ud af den café?

12/01/2005 11:28 AM  
Anonymous Mikael Kongensholm said...

Nej, de bliver der og danner Cafékirken....

12/01/2005 6:51 PM  
Blogger Thomas said...

Man føler sig jo fristet til at skrive sit eget afsnit, hvis der ikke snart sker noget...

12/19/2005 9:30 AM  
Blogger Studenterpræst said...

Hey thomas det er jo egentlig ideen med DSH, at andre har mulighed for at skrive ind i historien (you know "Con-Struktion") - så skriv løs

12/19/2005 12:08 PM  

Post a Comment

<< Home