Wednesday, August 17, 2005

Kap. 3. - Flash Back

Uden for på gaden steg mennesker i alle aldre, farver og størrelse af og på bussen. Umiddelbart lignede myldretiden et levende kludetæppe – Alle, forsøgte de at udtrykke sig selv og deres individualitet igennem tøj og tasker, og signalerede derved, hvilken gruppe de ønskede at blive identificeret med. Inde i kaffebaren tænkte Toby for sig selv: ”Det er i grunden et paradoks, at f.eks. tattoos er blevet så hip en måde at udtrykke sin individualitet på, når nu stort set alle efterhånden har en…!?”. Han havde ikke selv fået lavet en tattoo, selvom tanken havde strejfet ham flere gange. Udsigten til, at en rose blev mere og mere langstilket med alderen, hvis den sad det forkerte sted, havde fået ham til at lade være.



Læs resten i fuld længde HER

Tuesday, August 09, 2005

Kap. 2. - Linie 11



11’eren startede med et ryk, drejede ud fra kantstenen og smeltede igen ind i den tætte trafik mod midtbyen. Et øjeblik mistede Kris balancen. Et hårdt greb i bussens gule stænger. Følelsen af lakeret metal mod den svedige håndflade. Det var varmt.
Der var altid overfyldt i busserne i starten af semestret, når alle ”russerne” ilede fra deres introforelæsninger og rusarrangementer af sted til nye overdrevne bogindkøb, ivrigt snakkende om planerne for aftenens bytur og hvilken af tutorerne, der nu var lækrest.

Læs resten i fuld længde HER