Kap. 7. - Bekendelser over kaffen

Hm.. Han virkede roligere, mere afdæmpet, mere – kunne man sige ydmyg? – end den Toby Kris kendte fra gymnasietiden. Måske skulle han alligevel? – Nej, der var ingen der kunne få ham til at sidde her på en ganske almindelig café og dele ud af alt det han havde i sig. En pige ved et af de andre borde sad også og så ud som om hun lyttede… Men alligevel, Toby så virkelig interesseret ud som om han faktisk var interesseret i at lytte.



”Jeg dumpede bare ind,” Kris forsøgte med en åben stil. ”Ville lige snuppe en kop kaffe i fred og ro, og så skal man til at belemres med fortiden.” De smilede begge to– måske var der alligevel kontakt? Døren gik op, larmen ude fra gaden blev pludselig nærværende, men det var bare endnu en af de allestedsnærværende veninder, der lige skulle ind og have en latte med sin veninde...

Læs resten HER