Kap 9 - Efter Waterloo

Mennesker gled forbi på den anden side af ruden. En travl verden støbt ind i 8 mm glas – som en filmfremvisning, en rullende virkelighed, der manifesterede sig yderst til højre og forsvandt om hjørnet… En børnehave på række og geled ”fremad… Fremad” – De voksne skubbede på, en foran og to bagerst ”Afsted - ret ind, følg med…” Fremtiden trippende hånd i hånd hen ad fortovet… To og to – fremad…
Indenfor – smarte lyde, kontrollerede, dæmpede, velovervejede lyde – ingen børn, ingen trippen – meget voksent, en tjekket fred. Postuleret oase…
Kris og Toby fortsatte, delte historien om hver deres nederlag. To gange Napoleon efter Waterloo druknende oplevelserne i to kopper ”Supreme Blend Extra Dark Roast”. Godt blandet og alligevel lidt for brændt. Det smagte bittert
Kris havde forladt kirken for år tilbage, var gledet ud, havde ikke fundet sig til rette, der var ingen sammenhæng mellem den virkelighed han gik i hver eneste dag, og den kirkelighed han oplevede med familien om søndagen. Små daglige skred og snart var han gledet helt ud – familien var ikke vred, ikke skuffet, men ked af det… Man talte ikke om det – det var lettere – et tavst plaster på et trist sår…

Læs resten HER